Hvad går projektet ud på?
I et forskningsprojekt på KU SUND (Københavns Universitet) undersøger forskere lige nu, om de kan finde de gener, der er årsag til, at der hos nogle hunde i racerne coton de tuleér og gravhunde opstår en arvelig form for diskusprolaps kaldet, 'Hansen Type1'.
Håbet er, at det toårige forskningsprojekt kommer til at lægge endnu en vigtig puslespilsbrik i bestræbelserne for at undgå den arvelige diskusprolaps i hundene og dermed i avlen.
Man har nemlig på baggrund af blodprøver fra rygundersøgte hunde (cotoner og gravhunde) identificeret en mutation på kromosom 12, som er forbundet med diskusprolaps.
Mutationen har dog også en høj frekvens hos raske hunde, hvorfor man er nødt til at finde endnu en eller flere mutationer. Det er dem de leder efter.
Alle gener kortlægges
I projekt vil man derfor sekventere hele arvematerialet fra gravhunde- og coton de tuléar-tilfælde og kontrollere alle, der er homozygote for kromosom 12-mutationen (har mutationen fra både far og mor) for derved at identificere andre potentielle årsagsmutationer.
Drømmen er, at kunne etablere en pålidelig DNA-test, så vi kan avle med hunde uden eller med minimal risiko for at give denne arvelige form for diskusprolaps videre til afkom.
Økonomisk strøtte fra AGRIA og Svensk Kennel Klub
Camilla Sichlau Bruun, der er dyrlæge, Ph.d. i husdyrgenetik og ansat som lektor inden for området på KU SUND, har sammen med lektor Peter Karlskov-Mortensen og professor Merete Fredholm, i vinteren 2021 modtaget økonomisk støtte fra Agria og Svensk Kennel Klubs forskningsfond til det toårige forskningsprojekt.
Hvem kan deltage?
Hunde af racen coton de tuleár med Dansk Kennel Klub (DKK) stamtavler og hunde fra udlandet med FCI-tavler, og som er registreret i DKK, kan deltage i denne rygscreening.
Man behøver ikke være medlem af DKK eller specialklubben, Klubben for Små Selskabshunde, for at hunden kan få lavet undersøgelserne og indgå i screeningsprogrammet. Det er nok, at din hund har stambog i Dansk Kennel Klub.
Deltagelse i screeningen er frivillig, og der eksisterer ingen krav om hverken deltagelse eller restriktioner i forbindelse med avl, hvis man ikke deltager.
Status primo august 2023
Siden marts 2021 har det været muligt at få coton de tuleár (mellem to og fire år) undersøgt for forkalkede diske i ryggen. Disse hundes resultater sammen med en blodprøve indgår i forskningsprojektet.
Der er lige nu røntgenfotograferet godt 50 cotoner. Og i alt har omkring 100 cotoner til leveret blod og røntgenbilleder til forskningsprojektet.
Projektet kører frem til efteråret 2024.
Læs videre nedenfor...
Kort om baggrunden for screeningen
I hvor stort omfang denne arvelige form for diskusprolaps er et problem hos coton de tuleár, ved vi ikke.
Men opdrættere og hvalpekøbers erfaringer fra de sidste mange år, giver os indikationer om, vi har nogle hunde i racen, der har disse arvelige forkalkninger, og som hos nogle af dem kan udvikle sig til invaliderende diskusprolapser.
Desuden bekræftede et dyrlægespeciale lavet af de danske dyrlæger Anette Nordmark og Josefine Albrecht: ’Validation of the FGF4 DNA-test in Coton de Tuléar’ fra marts 2020, denne teori.
Anette Nordmark og Josefine Albrechtsen præsenterede konklusionerne i deres speciale, i en videopræsentation for interesserede cotonejere og medlemmer af KSS på Facebook den 22. marts 2020. Se eller gense videoen her:
Opgørelse over de mest anmeldte sygdomme
Agria Dyreforsikrings opgørelse over de mest anmeldte sygdomme hos cotonerne, viser at problemer med ryggen i racen kommer ind på en anden plads.
(Agrias racestatistik kommer her senere.)
Samvirke lavede en artikel i 2019 på baggrund af AGRIAs opgørelse.
Eksisterende DNA-test 'ude'
Der findes en DNA-test, FGF4, også kaldet IVDD ved mange laboratorier, og som mange cotonejere i hele verden benytter, til at forudse om hundene er bærer af det arvelige genmutation for diskusprolaps.
Men ifølge forskerne på Københavns Universitet er testen desværre ikke god nok til at 'sortere' i avlsdyrene. For hvis man udelukkende benytter hunde, der ifølge testen er FRI (N/N) for den arvelige genmutation - vil man på sigt udelukke alt for mange gode avlsdyr i racen med stor risiko for at gøre genpuljen alt for lille.
Læs om de danske forskers undersøgelse af den eksisterende DNA-test i artiklen udgivet Dansk Veterinærtidsskrift marts 2021: 'Diskusprolaps hos gravhunde: Rygfotografering virker, men kan den nu erstattes af en DNA-test?'
Lige nu er den mest pålidelige undersøgelse for denne arvelige form for diskusprolaps at røntengenfotografere hundenes rygge efter 'rygprogrammet'.
Hvad er rygprogrammet for cotoner?
Selve rygprogrammet er udviklet af danske gravhundeejere sammen med dyrlæger og forskerne på KU SUND på Københavns Universitet for cirka 30 år siden.
Programmet går kort og meget forenklet fortalt ud på at forbedre ryggene hos gravhundene - og nu kan også cotonerne deltage.
Gravhundene har været plaget af diskusprolapser af den samme arvelige form, som også i mindre grad ses hos cotonerne – samt en række andre kortbenede racer.
Finland screener for diskusprolaps
Finnerne begyndte i 2018 at røntgenfotografere og registrere resultaterne for diskusprolaps hos cotonerne. Til nu er mere end 200 hunde røntgenfotograferet.
Da de har en åben databse på den finske hundeweb, kan man gå ind og se hundenes resultater.
Bemærk de skriver alle forkalkninger i ryggen - det gør DKK ikke - her er der max ni forkalkninger registeret.
Du kan se de finske resultaterne her på den finske kennelklubs hjemmeside.
Man kan vælge engelsk eller svensk oppe i højre hjørne af hjemmesiden. Eller man kan lade sin browser oversætte til dansk.
Røntgenfotografering af ryggen
Screeningen foregår ved, at man røntgenfotograferer hundenes rygge på en bestemt måde, når de har en bestemt alder, og så bruger man hunde med få forkalkninger i avlen.
Dermed kan man minimere risikoen for at give denne arvelig form for diskusprolaps videre til afkommet.
Ved udelukkende at bruge hunde med få forkalkninger, er det ifølge forskerne lykkedes - især hos de ruhårede gravhunde - at nedbringe antallet af diskusprolapser hos gravhundene.
I dag benytter gravhundeejere programmet i Danmark, men også i Finland er de i gang med både gravhunde og bomuldshunde. Samt i Belgien, England og Tyskland, Australien og Sydafrika skulle det blive muligt at snart at få undersøgt gravhunde og cotoner for forkalkninger.
Norge har netop godkendt programmet til coton de tuleár også. Svenskerne får lige nu bedømt deres gravhunde i enten Norge eller Finland.
Hvad kan man se på røntgenbillederne?
(Kilde: Dansk Kennel Klub)
Centrum af diskene i ryggene degenererer hos alle hunde med den her særlige form for arvelig diskusprolaps, og med tiden kan de forkalke, så man kan se dem på et røntgenbillede.
Graden af degeneration varierer imidlertid fra hund til hund og ved at tage et røntgenbillede og tælle antallet af forkalkede disks, kan man få et indtryk af graden af degeneration hos den enkelte hund.
Hos gravhunde har flere studier påvist, at der er en klar sammenhæng mellem antallet af forkalkede disks og risikoen for at udvikle diskusprolaps.
Der er dog IKKE tale om en fuldstændig 1:1 sammenhæng.
Der findes gravhunde (og cotoner) med mange forkalkninger, der ikke får diskusprolaps.
Lidt forenklet kan man sammenligne det med, at der også er storrygere, der ikke får lungekræft. Det ændrer dog ikke på, at rygning er en risikofaktor for lungekræft, og på samme måde er mange forkalkninger en risikofaktor for diskusprolaps.
Der er også faktorer, der kan beskytte en hund imod at få diskusprolaps.
Fysisk stærke, slanke og veltrænede hunde har f.eks. lavere risiko for at få diskusprolaps.
Røntgenfotografering af cotoner
- Røntgenbillederne kan tages, når hunden er mellem 24 og 48 måneder – altså mellem to til fire år. Man kan IKKE se forkalkningerne, når de er yngre eller ældre.
- Billederne vurderes efterfølgende af en dyrlæge, som er særligt trænet i at læse billederne.
- Når resultatet foreligger, får ejer besked om K-tallet = antal forkalkninger i ryggen, og det registreres på Hundeweb. (se særskilt information).
- Den røntgenfotograferende dyrlæge kan IKKE fortælle dig hundes resultat. Du får besked direkte fra Dansk Kennel Klub.
- Husk også at få taget en blodprøve, som dyrlægen, der røntgenfotograferer, sender ind til KU SUND og forskningsprojektet. Du kan hente blodprøveformularen her, eller du kan printe den, når du køber en rekvisition til røntgen hos DKK.
Hvad stiller man op i avl med hunde uden kendt rygstatus?
Hvordan stiller man sig som hundeejer, hvor hunde enten ikke er røntgenfotograferede eller for gamle til undersøgelsen, og hvor man ønsker at avle med en kendt rygstatus?
Vi har spurgt professor Merete Fredholm på KU SUND, og selvom hun ikke anbefaler at benytte den eksisterende DNA-test for FGF4/FGF4 (IVDD/IVDD), da den ikke er præcis nok - så kan den - ifølge Merete Fredholm - alligevel være en ‘hjælp’, når man skal parre ikke-fotograferede hunde eller ‘for gamle’ hunde, da DNA-testen kan ‘markere’, om der MÅSKE kan være forkalkninger.
Hun anbefaler derfor, at benytte DNA-testede ’N’ (FRI) hunde på ’FGF4/FGF4’ hunde, når man IKKE kender deres rygstatus via røntgen. MEN hvis man får lavet røntgenbilleder , så ‘overruler’ de ALTID den eksisterende DNA-test.
Det betyder, at selvom en hund skulle være FGF4FGF4 eller FGF4/N ved en DNA-test, men ingen forkalkninger har på billeder, så er der ingen forkalkninger, selvom DNA-testen skulle indikere noget andet.
Det er altså røntgenbilledet, der fortæller nøjagtigt, hvordan ryggen har det. Ikke den eksisterende DNA-test.